Code of Conduct
Relevant for
Start date
Theme Primary
State
Techtree initiative icons

Udarbejdelse af en Code of Conduct

En code of conduct er med til at sætte tonen og forventningerne internt i organisationen, særligt ift. regler, normer og ansvarsområder. Formålet med den skal have de tre principper for øje, inden for bæredygtighedsområdet, henholdsvis økonomisk, social og miljø/klima-mæssig bæredygtighed. 

0.5

Code of Conduct
Code of conduct

Udarbejdelse af en Code of Conduct

En code of conduct er med til at sætte tonen og forventningerne internt i organisationen, særligt ift. regler, normer og ansvarsområder. Formålet med den skal have de tre principper for øje, inden for bæredygtighedsområdet, henholdsvis økonomisk, social og miljø/klima-mæssig bæredygtighed. 

0.5

Initiative description

Hvorfor er dette vigtigt?

En Code of Conduct (Kodekset) er med til at sætte kursen og forventningsafstemme, særligt ift. regler, normer og ansvarsområder. For en kunst- og kulturorganisation, der vil arbejde med bæredygtighed, er det afgørende at skabe en fælles forståelse for, hvordan sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn kan integreres i den daglige drift.

Kodekset hjælper med at håndtere dilemmaer, hvor forskellige bæredygtighedsaspekter kan konflikte – fx om man skal vælge den mest bæredygtige, men samtidig dyre løsning, eller en billigere, men også mindre bæredygtig løsning.

Hvad er udbyttet?

En tydelig Code of Conduct udstikker en kurs og sikrer, at bæredygtighed ikke kun bliver et abstrakt mål, men en konkret praksis. Den:

  • Styrker en fælles forståelse af bæredygtighed i organisationen
  • Sikrer, at beslutninger træffes i overensstemmelse med organisationens værdier
  • Skaber gennemsigtighed over for medarbejdere, samarbejdspartnere og publikum
  • Gør det lettere at navigere ved svære beslutninger eller situationer, ved at have klare retningslinjer
  • Understøtter organisationens arbejde med social retfærdighed, økonomisk ansvarlighed og bæredygtigheds-hensyn

Hvordan gennemføres det?

For at sikre en stærk forankret Code of Conduct skal arbejdet struktureres grundigt:

Definér formålet og værdierne

  • Fastlæg organisationens kerneværdier inden for bæredygtighed, fx social inklusion, økonomisk ansvarlighed og klima/miljøhensyn.
  • Afklar, hvordan kerneværdierne omsættes til praksis.

Inddrag medarbejdere og interessenter

  • Afhold brainstorming sessions, workshops, dialogmøder osv. for at få input fra medarbejdere og ledelse.
  • Involver eksterne samarbejdspartnere for at sikre, at kodekset afspejler hvordan organisationen opleves udefra i tråd med kodeksets indhold.

Udform klare retningslinjer

  • Beskriv tydeligt, hvad der forventes af medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere.
  • Inddel kodekset i de tre bæredygtighedsaspekter:
    • Social bæredygtighed: Hvordan sikrer vi inklusion, lighed og et godt arbejdsmiljø?
    • Økonomisk bæredygtighed: Hvordan arbejder vi økonomisk ansvarligt uden at gå på kompromis med bæredygtighed?
    • Miljømæssig bæredygtighed: Hvordan reducerer vi vores klimaaftryk og arbejder cirkulært og bæredygtigt?

Håndtering af svære valg

  • Udarbejd en beslutningsproces, der hjælper med at balancere sociale, økonomiske og bæredygtige hensyn i forening.
  • Brug fx et beslutningsværktøj til prioriteringer, så organisationen kan prioritere på et oplyst og afstemt grundlag.

Implementering og forankring

  • Kommunikér kodekset tydeligt ud til alle medarbejdere.
  • Indarbejd det i onboarding-processer, løbende træning og tilrettelagte uddannelsessessioner.
  • Sørg for, at der er udpeget en ansvarlig person eller et bæredygtighedsudvalg, der sikrer, at kodekset efterleves.

Evaluering og opdatering

  • Gennemgå kodekset årligt og justér det efter nye udfordringer og erfaringer.
  • Indhent feedback fra medarbejdere og samarbejdspartnere for at sikre relevans.

Hvordan kan I kommunikere det?

For at sikre, at en Code of Conduct bliver en aktiv del af organisationens kultur, er det vigtigt at kommunikere den strategisk:

Intern kommunikation

  • Præsentér kodekset ved teammøder og personalearrangementer.
  • Udarbejd en præsentation eller et notat, der er let tilgængeligt for alle i organisationen.

Ekstern kommunikation

  • Offentliggør og del kodekset på organisationens hjemmeside.
  • Inkludér udvalgte og relevante elementer fra kodekset i kontrakter og samarbejdsaftaler.
  • Del organisationens værdier og bæredygtighedsforpligtelser gennem sociale medier, nyhedsbreve og arrangementer.

Transparens i svære beslutninger

  • Vær åben om dilemmaer og beslutninger. Forklar fx, hvorfor en bestemt leverandør er valgt, selvom denne ikke er 100% bæredygtig, eller hvordan sociale hensyn har påvirket en økonomisk beslutning.

Med en veldefineret og integreret Code of Conduct kan kunst- og kulturorganisationer skabe en bæredygtig retning, der gavner både organisationen og samfundet som helhed.

Downloads

Tag cloud / Andre emner