Gå til hovedindhold

Frø

Score
2

BeregnHandling techtree

kommunikation om jeres handlinger

Kommuniker handlinger

At kommunikere jeres bæredygtige indsats åbent og aktivt, er afgørende for at skabe opbakning, engagement og forståelse blandt medarbejdere, publikum, samarbejdspartnere og sponsorer. Når I viser, hvordan I arbejder med bæredygtighed, inspirerer I andre i branchen og understøtter den nødvendige grønne omstilling.

BeregnHandling techtree

bæredygtighed i organisationen

Bæredygtig dagsorden

En bæredygtig dagsorden er afgørende for at sikre en langsigtet og systematisk tilgang til miljømæssig og social ansvarlighed i kulturbranchen. Når bæredygtighed integreres i alle aspekter af en organisation, bliver det ikke kun en særskilt indsats, men en naturlig del af beslutningsprocesser, arbejdsgange og arbejdskulturen. Hvis bæredygtighed forbliver et isoleret initiativ, risikerer det at miste momentum og blive nedprioriteret i travle perioder.

BeregnHandling techtree

Certificeret trykvarer

Certificerede trykvarer

Sørg for at købe FSC-mærket papir og anvend Svanemærket eller plantebaseret blæk. Dette gælder både interne og eksterne trykvarer.

BeregnHandling techtree

Cirkularitet

Cirkularitet

Cirkularitet handler om at bevare ressourcer i et kredsløb, så materialer, produkter og processer genbruges eller genanvendes frem for at blive kasseret. For at en organisation kan arbejde cirkulært, skal alle medarbejdere forstå, hvad begrebet betyder, og hvordan det kan anvendes i deres arbejdsopgaver. Når denne forståelse er på plads, bliver det lettere at træffe bæredygtige beslutninger i hverdagen, der bidrager til mindre spild, lavere klimaaftryk og smartere ressourceforbrug.

BeregnHandling techtree

grønt team

Kunstnerisk grønt team

Det kunstneriske grønne team er et andet team og/eller person, end den etablerede bæredygtighedsgruppe, som har fokus på den generelle bæredygtighed i organisationen. Denne gruppe eller person har til opgave at sikre, at de faste grønne møder afholdes og at bæredygtighed indtænkes i hele den kunstneriske proces.

BeregnHandling techtree

grønne møder i produktionen

Faste grønne møder

Bæredygtighed i kunst- og kulturproduktioner kræver, at der i hele forløbet er fokus på at minimere klimapåvirkningerne. Ved at indføre faste grønne møder, hvor bæredygtighed og implementeringen heraf er på agendaen allerede fra det første konceptmøde, sikres det, at bæredygtige valg bliver en integreret del af den kunstneriske proces. Det er afgørende for at opnå en bæredygtig produktion, der ikke blot tager hensyn til miljø og klima, men også reducerer spild, optimerer ressourcer og skaber mere ansvarlige produktioner.

BeregnHandling techtree

Genbrug

Genbrug

I kulturbranchen forbruges store mængder materialer – fra scenografi, udstillinger og kostumer til marketingmaterialer og kontorinventar. Mange af disse ressourcer ender som affald efter kort tids brug. Ved at implementere principperne for cirkulær økonomi kan man reducere CO2e-aftryk, mindske spild og skabe mere bæredygtige arbejdsgange.

BeregnHandling techtree

standby

Standby-funktion

En automatisk standby-funktion på teknisk udstyr reducerer unødvendigt energiforbrug, mindsker CO2e-udledninger og sænker driftsomkostningerne. Mange kulturorganisationer bruger strømkrævende udstyr, såsom belysning, AV-udstyr og computere, hvor strømforbruget ofte fortsætter, selv når udstyret ikke er i brug. En standby-funktion sikrer, at enheder automatisk slukker eller går i dvaletilstand under pauser, hvilket reducerer energispild og forlænger udstyrets levetid.

BeregnHandling techtree

genbrug IT udstyr

Genbrug IT-udstyr

Genbrug af IT-udstyr såsom telefoner og computere reducerer CO2e-udledningen og mindsker mængden af elektronisk affald (e-affald), som ofte indeholder miljøskadelige materialer. Produktion af nyt IT-udstyr kræver store mængder ressourcer som sjældne metaller, mineraler og vand til produktion, hvilket kan reduceres ved at forlænge levetiden på det udstyr, der allerede er i omløb.

BeregnHandling techtree

Affaldsfraktioner

Affaldsfraktioner

Affaldssortering er en central del af den grønne omstilling, der skal sikre en mere bæredygtig brug af ressourcer og en reduktion af CO2e-udledning. I 2020 besluttede Folketinget, at affaldssortering skulle være landsdækkende inden for ti forskellige fraktioner, hvilket betyder, at alle borgere og organisationer i Danmark skal sortere deres affald ensartet. Det gør det lettere at genanvende materialer og mindsker mængden af affald, der sendes til forbrænding eller deponi.