Få overblik over jeres udledning med en CO₂e-baseline
Start med at skabe indsigt omkring hvilken data der er relevant og overskueligt at indsamle data til jeres organisations første CO2-regnskab. Overvej hvor I tror, I har det største forbrug, og identificer hvilke områder I vil forsøge at indhente data til for at kunne udregne det første CO2-regnskab og derved lav et baseline-år. Ofte er det let at starte ud med el, vand, varme og eventuelt forbrug af egne transportmidler (fx biler eller lastbiler).
Få overblik over jeres udledning med en CO₂e-baseline
Start med at skabe indsigt omkring hvilken data der er relevant og overskueligt at indsamle data til jeres organisations første CO2-regnskab. Overvej hvor I tror, I har det største forbrug, og identificer hvilke områder I vil forsøge at indhente data til for at kunne udregne det første CO2-regnskab og derved lav et baseline-år. Ofte er det let at starte ud med el, vand, varme og eventuelt forbrug af egne transportmidler (fx biler eller lastbiler).
Hvorfor er dette vigtigt?
For at en kunst- eller kulturinstitution kan arbejde strategisk med bæredygtighed, er det afgørende at forstå, hvor jeres CO₂e-udledninger kommer fra. CO₂e-udledninger opdeles i Scope 1, 2 og 3, hvor der ofte er formelle krav til at rapportere Scope 1 og 2, mens Scope 3 udgør den største andel af udledningen i kultursektoren.
- Scope 1: Direkte udledninger fra egne aktiviteter, f.eks. gasfyr, oliefyr eller egne køretøjer.
- Scope 2: Indirekte udledninger fra el og fjernvarme, som institutionen forbruger.
- Scope 3: Indirekte udledninger fra materialeforbrug, transport af kunst og udstyr, leverandører og affaldshåndtering.
Selvom Scope 1 og 2 er essentielle at have styr på, er det i Scope 3, at der kan gøres den største forskel. Første skridt mod en CO₂e-baseline er at få indsigt i, hvilke data der skal indsamles, og hvor de kan findes.
Hvad er udbyttet?
- Et klart billede af jeres største udledningskilder.
- En struktureret tilgang til dataindsamling.
- Grundlaget for en CO₂e-baseline og en klimahandlingsplan.
- Større ejerskab i organisationen.
Hvordan gennemføres det?
1. Afdæk hvilke data der er relevante
- Scope 1: Brændstofforbrug i egne køretøjer, opvarmning med gas, olie eller biomasse.
- Scope 2: Elforbrug (belysning, ventilation, teknisk udstyr), fjernvarme.
- Scope 3: Indkøb, transport af kunst og udstyr, affaldshåndtering, leverandørkæde.
2. Find de rette kilder til data
- Økonomiafdelingen – fakturaer og regnskaber.
- Teknisk drift – energiforbrug og affaldshåndtering.
- Produktionsteamet – materialeforbrug.
- Transportpartnere – logistikdata.
- Leverandører – klimaaftryk på indkøbte varer.
3. Gør dataindsamlingen overskuelig
- Start med lettilgængelige data.
- Opdel data i kategorier.
- Brug standardværktøjer som BeregnHandling.NU.
- Dokumentér data for ensartethed.
4. Involvér de rette medarbejdere
- Udpeg nøglepersoner i afdelinger.
- Afhold koordineringsmøder.
- Dokumentér og del resultater.
Hvordan kan I kommunikere det?
Internt
- Gør dataindsamling til en fælles indsats.
- Forklar vigtigheden af CO₂e-kortlægning.
- Del resultater for at skabe engagement.
Eksternt
- Kommunikér til fonde og sponsorer.
- Del erfaringer med andre kulturinstitutioner.
Konklusion
At igangsætte arbejdet med en CO₂e-baseline starter med at forstå, hvilke data der er relevante, og hvor de kan findes. Ved at inkludere Scope 1 og 2 opfylder I formelle krav, mens en grundig kortlægning af Scope 3 sikrer, at I får overblik over den største del af jeres klimaaftryk.
En struktureret tilgang til dataindsamling gør processen håndterbar og skaber et solidt grundlag for at reducere jeres udledning. Start simpelt, byg videre, og gør bæredygtighed til en integreret del af jeres organisation.