Alle
Gødning og sprøjtemidler
Brugen af gødning og sprøjtemidler på udendørsarealer kan have alvorlige konsekvenser for miljøet. Kemiske sprøjtemidler kan forurene grundvandet, skade biodiversiteten og påvirke menneskers sundhed. Overdreven brug af kunstgødning kan desuden føre til næringsstofudvaskning, som forårsager iltsvind i vandmiljøet. I kulturbranchen, hvor udendørsarealer ofte er en del af besøget, er det derfor vigtigt at finde bæredygtige alternativer.
Hygiejne
Rengørings- og hygiejneprodukter som sæbe indgår i dagligdagen på alle kulturinstitutioner – fra toiletter til backstage-områder og caféer. Konventionelle sæber indeholder ofte stoffer, der belaster miljøet og kan være skadelige for både mennesker og biodiversitet. Ved at vælge miljømærket sæbe, såsom Svanemærket og EU-Blomsten, reducerer I institutionens samlede miljøpåvirkning, herunder udledningen af skadelige kemikalier til vandmiljøet.
Makeup fjerner
Mange makeupfjernere indeholder stoffer, som kan være skadelige for miljøet og for vores sundhed – fx parfume, mikroplast eller opløsningsmidler. Når de skylles ud i vasken, havner de i vores vandmiljø og kan påvirke miljøet negativt. Særligt i kulturbranchen, hvor scenekunstnere og performere ofte bruger makeup dagligt, kan valget af renseprodukter have stor betydning. Ved at vælge miljømærkede makeupfjernere (fx Svanemærket eller EU-Blomsten), sikrer man, at produktet lever op til strenge krav om både sundhed, miljø og kvalitet.
Brandhæmmere
Mange materialer i kulturproduktioner – fra scenografi og udstillinger til kostumer og AV-udstyr – er behandlet med brandhæmmere for at opfylde lovpligtige brandsikkerhedskrav. Men mange brandhæmmere indeholder miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, der kan frigives til omgivelserne under brug eller ved bortskaffelse. Nogle brandhæmmere er svært nedbrydelige, ophobes ned gennem fødekæden og mistænkes for at være hormonforstyrrende.
Maling
Maling og lakprodukter kan indeholde stoffer, der er skadelige for både klima, miljø og sundhed. I kulturbranchen bruges maling ofte til scenografi, udstillingsdesign og generelle vedligeholdelsesopgaver. Mange traditionelle produkter indeholder organiske opløsningsmidler, som udleder flygtige organiske forbindelser (VOC’er). Disse bidrager til luftforurening, dårligt indeklima og kan være sundhedsskadelige for medarbejdere og kunstnere, særligt i lukkede produktionsmiljøer indendøre.
Haveaffald
Når vi rydder op i haver og udendørsområder rundt om kulturinstitutioner, risikerer vi også at fjerne vigtige levesteder for insekter og andre smådyr. Døde træer, grene og nedfaldne blade bidrager til et rigt økosystem, hvor insekter som biller, bier og sommerfugle kan finde føde, ynglepladser og skjule sig. Mange af arterne er truede og har brug for netop den type natur, som vi som mennesker ofte betragter som “rod”. I en tid med biodiversitetskrise er det vigtigt at gentænke vores opfattelse af “pænt og ryddeligt” – også i grønne områder tilknyttet museer, teatre og kulturhuse.
Opsaml regnvand
Vand er en knap ressource – også i Danmark. Klimaforandringerne medfører både længere tørkeperioder og mere intensiv regn, hvilket gør det vigtigt at tænke i klimatilpasning og vandbesparelse. Når kulturinstitutioner opsamler og genbruger regnvand til vanding af planter, bidrager de aktivt til at mindske presset på drikkevandsforsyningen og afhjælpe problemer med overbelastede kloakker ved kraftig regn. Samtidig har mange kunst- og kulturinstitutioner grønne arealer, bynære plantebede eller gårdrum, som har behov for vanding i sommerperioden. At bruge regnvand frem for drikkevand til dette formål er både miljømæssigt og økonomisk ansvarligt.
Medarbejder-arbejdsdage
Kulturinstitutioner har ofte til huse i historiske bygninger og er omgivet af grønne arealer, som kræver vedligeholdelse og omsorg. Samtidig rummer mange organisationer en skattekiste af fysiske genstande og tekniske faciliteter, som med fordel kan repareres og opgraderes frem for at blive kasseret. Ved at afholde arbejdsdage, hvor medarbejdere og eventuelt frivillige samles om praktiske opgaver, styrkes fællesskabet og den kollektive forståelse for, hvordan rammerne omkring kulturoplevelser bliver til.
Foder til lokale dyr
Store dele af det bioaffald, som opstår i kulturinstitutioner – fx frugt- og grøntrester fra personalekøkken, café eller events – kan bruges som dyrefoder i stedet for at blive brændt eller komposteret. Det reducerer CO2e-udledningen, understøtter lokal fødevareproduktion og bidrager til en cirkulær ressourceudnyttelse, hvor affald bliver til foder. Det kan samtidig være en måde at styrke relationer til lokale landbrug og skoler med dyrehold.